Nødafvanding

Nødafvandingen begynder altid at afvande, når den planlagte normale regnintensitet (r5,5) overskrides. Nødafvandingens strømningsvej må ikke tilsluttes grundledningen, men afvander via en separat strømningsvej til en overflade, der "frit kan oversvømmes uden skade".

Mens hovedafvandingen bør være tilsluttet grundledningen med et tilbagestuvningssikret faldrør, sker nødafvandingen oftest via en kraftig attikaafvanding med udløb til det fri.

Hvad er et nødafløb?

Et nødafløb er et afløb til nødafvanding med et indbygget opstuvningselement (overløbskant), så afløbet til det fri først sker, når en defineret vandstand er nået.

Hvis facadebeskyttelse ikke er afgørende, kan der til små tagflader også anvendes spygatter med en lavere afvandingskapacitet.

Da det skal forhindres, at nødafvandingen afvander samtidig ved hver normal regn, er nødafløb forsynet med et opstuvningselement (overløbskant), så nødafvandingen først begynder fra en defineret vandstand på taget.

For at holde taglasten så lav som muligt trods opstuvningselementet kan der for eksempel anvendes innovative nødafløb med opstuvningselement under hætten til trykstrømning, hvormed den fulde kapacitet allerede opnås ved en lav vandstand på taget.

3 nødstilfælde

Nødstilfælde 1

Der opstår en hundredårsregn, hvor hovedafvandingen har brug for yderligere støtte fra den parallelt løbende nødafvanding.

Nødstilfælde 2

Ved normal regn svigter hovedafvandingen, så nødafvandingen skal overtage hele hovedafvandingens afvandingskapacitet.

Nødstilfælde 3

Der opstår en hundredårsregn og samtidig svigt af hovedafvandingen, fordi grundledningen for eksempel er overbelastet, så nødafvandingen bør kunne klare op til den dobbelte afvandingskapacitet af hovedafvandingen.

Sikkerhed

For at være rustet mod nødstilfælde 1 og 2 anbefales det derfor som udgangspunkt, at nødafvandingens afvandingskapacitet er mindst lige så stor som hovedafvandingens afvandingskapacitet.

For maksimal sikkerhed, også i nødstilfælde 3, bør nødafvandingen dimensioneres med dobbelt så høj afvandingskapacitet som hovedafvandingen, henholdsvis til den fulde hundredårsregn.

Sædvanligvis anvendes ved en hovedafvanding med frispejlsstrømning en overløbshøjde på 40 mm og ved trykstrømning på 60 mm til nødafvandingen.

Ofte er der dog tilfælde, hvor tagets forhold gør en variabel overløbshøjde nødvendig.

Overløbshøjden kan for eksempel ved tage i letbyggeri ligge under 40 mm og ved tage med grønt tag eller retention over 60 mm.

Fordele:

• Objektrelateret overløbshøjde
• Ordrerelateret fremstilling uden afkortning på byggepladsen
• Overløbshøjder under 40 mm til tage i letbyggeri
• Overløbshøjder over 60 mm til grønne tage
• Trinløst planlægbare overløbshøjder til regnvandstilbageholdelse (retention)

Yderligere oplysninger finder du i LORO Aktuell 164.