Jord

Over jorden

Gennem årtiers brug af f.eks. LORO-X standrør har vi ikke kendskab til korrosionsskader, der kan tilskrives manglende korrosionsbeskyttelse på stålafløbsrør lagt over jorden.

I jorden

I henhold til DIN 1986-4 er varmforzinkede LORO-X stålafløbsrør også godkendt til lægning i jorden, forudsat at de hertil på byggepladsen, afhængigt af belastningen, forsynes med en korrosionsbeskyttelse i henhold til DIN 30672 (fedtbind eller korrosionsbeskyttelsesbind, f.eks. DENSO).

I henhold til DIN 1986-4 er LORO-XCL afløbsrør af rustfrit stål ligeledes godkendt til lægning i jorden. LORO-XCL afløbsrør af rustfrit stål skal hertil på byggepladsen, afhængigt af belastningen, forsynes med en korrosionsbeskyttelse i henhold til DIN 30672.

DIN 30672 omhandler organiske beklædninger til korrosionsbeskyttelse af rørledninger lagt i jord og vand.

Tætningselementer 911X i grundvand

"Begge anvendte blandinger er grundlæggende godt bestandige over for almindeligt grundvand. Urenheder (salte, syrer, baser, olier og fedtstoffer) kan have en indflydelse på bestandigheden – koncentrationen af disse stoffer i grundvand ligger som regel langt under det område (faktor > 1.000), fra hvilket der kan forventes indflydelse på vores materialer.

Dette er vurderingen på grundlag af den kemiske bestandighed over for sandsynligt forekommende urenheder i vandet. Det kan ikke udelukkes, at der et eller andet sted i verden også findes grundvand med mere aggressive bestanddele."